Overordnede kompetencemål
Deltageren kan handle ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter samt udføre relevant livreddende førstehjælp til tilskadekomne med fremmedlegemer i øvre luftveje, bevidsthedspåvirkning og med tegn på kredsløbssvigt.
Deltageren kan skabe sikre forhold for sig selv og tilskadekomne i forbindelse med:
El-ulykker, trafikulykker, drukneulykker, hængning og strangulering, brønd- og siloulykker, ulykker med maskiner og brandulykker. Deltageren kan yde en førstehjælp ved større ulykker og kan nødflytte tilskadekomne, der ligger på jorden eller sidder i bil.
Deltageren har kendskab til principper for psykisk førstehjælp i de første minutter.
Det centrale indhold på uddannelsen
- Velkomst og præsentation
- Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold samt praktiske orienteringsmuligheder
- Skab sikkerhed og stands ulykken: el-ulykker, trafikulykker, drukneulykker, hængning og strangulering, brønd- og siloulykker, ulykker med maskiner og brandulykker
- Nødflytning
- Vurdering af personen og livreddende førstehjælp – herunder ABC-metoden og fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene
- Tilkald hjælp – råb på hjælp, 1-1-2 eller kontakt egen læge
- Førstehjælp til tilskadekomne med bevidsthedspåvirkning, tilskadekomne med normal vejrtrækning, herunder stabilt sideleje/sideleje
- Førstehjælp ved tegn på kredsløbssvigt
- Psykisk førstehjælp
- Praksisnære senarier øves med hovedvægten på træning af de 4 hovedpunkter